Ferie ved Ulfborg
Ved Ulfborg, findes nogle af de mest rolige og fredfyldte sommerhusområder langs hele Vestkysten. Det drejer sig om Vedersø Klit, Husby og Sønder Nissum. Mens sommerhusene ved Vedersø Klit er opført tæt ved havet, er både Husby og Sønder Nissum beliggende nogle kilometer inde i landet.
Dette forhold betyder, at du får frie hænder til at vælge, hvorvidt du helst vil bo i et kystnært område, eller om du i stedet foretrækker et af de dejlige sommerhuse, der er opført i de naturskønne omgivelser omkring Nissum Fjord. Strandene langs Vesterhavet er gode, så det kan sagtens lade sig gøre at nyde livet på et
håndklæde i det varme sand, når solen rigtig tager fat på en god, varm sommerdag.
Et ophold her handler dog først og fremmest om en beroligende og afstressende ferie i naturskønne og ugenerte omgivelser. Lokalområdet byder eksempelvis på mange muligheder for cykelture, så hvis du holder af denne form for ferie, er sommerhus langs denne del af kysten bestemt en overvejelse værd.
Det er alle tiders ide at cykle (eller køre) en tur op ad den smalle landtange, Bøvling Klit, der adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Det gælder ikke mindst på en solrig dag, hvor lyset fra solen skaber et fantastisk, glitrende spil i vandet på begge sider af vejen. Udsigten ud over vandet er utrolig flot, og før du ved af det ankommer du til Thorsminde, der er beliggende omtrent halvvejs oppe ad Bøvling Klit.
Også om efteråret er en ferie omkring Ulfborg et glimrende valg, når du trænger til at slippe væk fra hverdagens stress og jag. Det er en fornøjelse at gå en tur i skoven, der på denne tid af året har iklædt sig sin rødlige og gullige efterårs-pragt – og nede ved havet kan du ikke undgå at blive betaget af vestenvinden, der pisker havet op.
Der er ingen tvivl om at du vil have godt af et afstressende ophold i den friske havluft – og det er lige så sikkert, at du vil snart vil føle dig fuld af frisk energi; klar til at tage fat, når arbejde, daginstitutioner, skole, indkøb, tøjvask, madlavning og alle de andre elementer, der tilsammen udgør dit fortravlede hverdagsliv, igen melder sig.
Vent venligst et øjeblik.....
Søg sommerhuse
Om Vestkystudlejning.dk